Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Land han jog hen over, skjulte ham, han undflap’ og
vedblev at ride, indtil Hesten sank sammen under ham,
i Nærheden af en stor Gaard, mellem Fredericia og
Lillestrand. Her tog han ind, blev gjaestfri modtagen,
og holdt sig skjult, indtil der Aaret efter sluttedes Fred,
og de spanske Regimenter forlode Landet.
Herremanden, i hvis Huus Leon opholdt sig, var
meget rig. Aaret iforveien var hans Kone dod og
havde efterladt ham en eneste Datter, en ung Pige
paa sexten Aar, et blodt og kjærligt Gemyt, oposrende
og bestandig redebon til at forglemme sig selv, for at
erindre Andre.
Hvorledes det gik til, veed Ingen, men det skeete
saaledes, at Leon, som i Begyndelsen af sit Ophold
paa den fremmede Gaard var sorgfuld og bedrovet,
som i hele Timer kunde sidde spaa Skrenten og stirre
ud over Soen, længselsfuld og drømmende om det
solvarme Land han havde forladt, glemte omsider sin
Sorg og Længsel for at betragte Karens sorte og
straalende Øine, eller for at lytte til hendes Stemme-
der varsfaa blod og inderlig, naar hun trøstede ham
og beklagede hans Skjaebne· Det er ogsaa vanskeligt
at forklare, hvorledes det blev dem muligt, at gjore
sig forstaaelige for hinanden; thi han kunde kun sit
kastilianske Sprog, og laerte heller aldrig fuldkomment
at udtrykke sig i noget andet, og det forstod hun ikke;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
