Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
maaskee var det Toner og Musik han benyttede, som
Tolk for hvad han tænkte og solede« thi jeg har senere
hørt ham synge, og hvergang han i hendes Nærværelse
hævede sin blode og klangsulde Stemme, kom der større
Liv i hendes Ansigt, hendes Øine straalede, hun smilede,
bøiede sig over mod ham, og lyttede, med foldede
Hænder, taus, andægttg og lykkelig til disse Tonen-—
Det var hendes Religion.
Saaledes forløb omtrent et Aar. Leon syntes ikke
mere at tænke paa at forlade Egnen, hanhjagede og
silkede med Herremanden, deeltog i Opsynet over
Gaardens Drift, sang for Karen, eller red og spadserede
med hende, og var vel seet overalt hvor han viste sig.
Hvorvidt den Gamle anede, at der fandt et Forhold
Sted mellem Datteren og den Fremmede, det er uvist,
han havde idetmindste hidtil aldrig gjort Hentydning
dertil, eller forlangt nogen Indskrænkning i den synlige
Fortrolighed, de viste hinanden.
Det var en Formiddag, den ssolgende Sommer,
da Leon gik ind til Herremanden og bad om Lov til
at meddele ham en Sag, som længe havde ligget
ham paa Hjerte.
»Sæt Dig ned, min Ven, og stop Dig en Pibe,
saa falder Talen bekvemmere,« sagde Herremanden.
Leon blev staaende, han var i dette Øieblik blegere
end sædvanlig, og Stolen, som. han stottede sig til,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
