Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
»Han fadlede den og snørede en stor Vadfaek
paa den.«
»Det har han Lov til.«
,,Ja vist, Husbond.« vedblev Karlen, med til-
tagende Betænkelighed — «Men saa red han sin Vei.«
»Det kan jo heller Ingen forbyde ham.«
»Nei, aa nei; men da han faa kom ned til Ledet, ved
det gamle Steendige, saa stod lille Jomfru Karen der.«
,,Ja, og faa hilste han vel paa hende, ikke sandt
Soren?"
,,Jo, det er vistnok; nu er Hnsbond ved det,«
yttrede Soren, idet han under det derpaa følgende
Smil viste to smalle, farvelose Læber og en morkebrnn
Tandrcekke. — ,,Saa hilste han paa hende, og saa
krob lille Jomfru Karen op paa Diget, og faa satte
Hr. Leon hende foran sig paa Hesten og svobte sin
store Rytterkappe om hende-«
,,Nu, videre, videre !«
,-Ja, faa er der ikke videre, Husk-ond andet end
at de over ad Pjedsted til, faa stærkt som den forte
Hingst kunde sætte afsted."
Der var Noget i denne Beretning, der blev given
i en rolig, monoton og langtrukken Tone, som jog
Blodet fra Herremandens Kinden Han sprang op af
sin Stol og udbrod:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
