Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
y36
mig Stakkel med mine Følelser som med dit smukke
Sprog: jeg forstaaer det, uden ret at kunne udtale
det. — Du spørger om mine Tanker, Leoni nu ja,
jeg frygtede nylig, og spurgte mig selv, om jeg ikke
havde tabt Noget i din gode Mening, fordi jeg saa
villig lyttede til dine Ord, og fulgte Dig iaften.«
Leon blev dybt greben af den Ydmyghed og
Selvfomcegtelse, som laa i dette Skriftemaal.
,,Nei, nei!« hviskede han, ,,tro ikke det. Man
kan begribe, ja tilnod agte Den, der er istand til at
staa imod, ak men min blide Elskede! det burde Du
dog vide, man kan alene elske Den, der forstaaer at
give efter.« "
Saaledes udfoldede de i denne Time deres Hjerters
friste og fagreste Blomster for hinanden. Han lyttede
til hende, som hun ellers pleiede at lytte til hans
Sange. Han forstod hende ligesaa meget igjennem sig
selv, som igjennem hendes Ord. Det er ogsaa bestandig
den eneste Maade, paa hvilken Kvinden aabenbarer sig
for os, eftersom Følelsen ikke lader sig opfatte af For-
standen, og vi bedømme hende sædvanlig kun saa slet,
fordi vi forstaa hende saa slet. Er det ikke saaledes
Tilfældet, at det samme Instrument, som under den
Uvidendes Hænder enten forbliver aldeles stumt, eller
kun frembringer Mislyd, under den Kyndiges fortryller
os ved fine Harmonier. Et lykkeligt Blik lod ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>