Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
see tilbundsi denne rige Sjæl, i Dybet, hvor alle Skatte
gjemmes, ligesom Perlen kun findes paa Bunden af
Havet, synlig for den Ene, medens den Anden alene
seer Skummet paa Overfladen.
Natten skred frem. Stjernerne lyste og sluktes igjen,
efterhaanden sorn den gnlrode Stride, der viste sig paa
den ostlige Horizont forstorredes. Fuglene vaagnede.
En kold Vind foer hen over Egnen. Natteduggen hang
paa Blade og Straa og drpssede ned paa Flygtnin-
gene, idet de rede hen under Troemie Jnde mellem
Buskene kom et Raadyr tilsyne, strakte sit spidse Hoved
op mod de Kommende og forsvandt derpaa, med et
Spring, inde i Tykningen, idet den kastede sit Blik til-
bage mod et lille Lam, som fulgte efter. Karen var
sovet ind, træt af at drømme og lægge Planer for den
uvisse Fremtid, hun gik imodez hendes Hoved hvilte
paa Leons Bryst, hun klyngede sig op til ham, tryg
og rolig·
Han derimod deelte ikke længer denne tillidsfulde
No. I den’ sidste Time forekom det ham, at Hestene
Aandedrag blev kortere, dens Skridt var ikke saa sikkert
som for, den slog med Hovedet og snublede flere Gange
over Stene og Trærødder paa Veien, et sikkert Tegn
paa, at den begyndte at blive troet.
Et saadant Feiltrin vakte Karen· Hun slog sine
Øine op og saae sig omkring med en ubeskrivelig For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
