Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
«De har altsaa beluret vor Samtale,« yttrede
jeg, opbragt over den Kulde hvormed han talte.
»Neil«
»De har idetmindste hørt, hvad her foregik-
«Ja!« vedblev han med samme Ro, og endnu inden
jeg sit Leilighed til at svare, rakte han mig en kold
og mager Haand og tilføiede:
»De har Intet at frygte af mig; tvertimod, be-
hover De nogensinde Hjælp, saa rid op ad Horsens til,
og spvrg efter Doktoren fra Sindberg.«
«Hvem er De da?« vedblev jeg forundret.
Den Gamle rystede paa Hovedet, og vendte stg
for at gaa.
,,Hust blot paa, hvad jeg har sagt,« yttrede han,
og gik ned af Gangstien, som fører til Kirkegaarden.
Siig mig da idetmindste deres Navn,« bad jeg,
idet jeg fulgte efter ham op paa Hoien.
«Farvell« sagde han og vinlede afværgende med
Haanden, uden at vende sig om mod mig. Da han
kom til Kirkegaardsmuren saae jeg ham bestige en smuk
og valig Hest, som en Bondedreng havde holdt for
ham. Han red bort, rolig og langsom og tilsyne-
ladende uden at have bevaret nogen Erindring om
hvad der var foregaaet imellem os. — Det var vort
første Mode. —- Omtrent en Maaned efter red jeg i
et Ærinde for din Fader op til Agersboi. Mit Møde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
