Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
anbring, sandsynligviis fordi hendes Drømme ikke havde
» det Ringeste tilfælles med den Virkelighed, hvori hun
vaagnede,
»Hvorlangt ere vi komne, Levn?« hviskede hun.
»Vær uden Frygt,« svarede han, idet han fogte
at blive Herre over den bekymrede Mine, som hans
Aasyn udviste. »Jeg haaber, at vi snart skulle naae til
Stedet.«
«Du mener da, at vi kunne sætte vor Lid til den
Mand, vi tage til?«
«Ja, jeg antager det idetmindste.«
»Hvorfra kjender Du ham?«
»Den første Gang vi modtes, glemmer jeg aldrig-
det vari Lunden, bag din Faders Have, samme Aften
Du gav mig denne Ring. —— Kan Du saa erindre
naar det vark« tilføiede han smilende, «Du ilede til-
bage til Gaarden, og jeg vilde ogsaa gaa bort, da jeg
i det Samme saae en Skikkelse komme frem fra en
Vusk, hvorfra han udentvivl havde været Vidne til
Alt, hvad der foregik imellem os. Det var en hoi
Mand, paafaldende bleg og mager og klædt i en gam-
meldags lang Frakke. Han stottede sig til en Stok og
blev rolig staaende, som om han ventede paa mit
Komme
»Hvad gjor De her, Herres-« spurgte jeg forbauset-
»Jngenting,« svarede han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
