Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
ikke, at Lykken saameget bestaaer i·Overflod, som i
en Tilværelse, der stemmer overeens med vore Tilbøilig-
heder. — Min Moder smilte ligeoverfor Verdens Øine,
medens hun i Stilhed fortvivlede. Hendes Tilværelse
var en lang Række af Kvaler, af skjult Kammer, af
undertrykte Klager.«
Karen taug, den Gamle havde atter indtaget
sin sædvanlige Plads, da hun lidt efter kastede sit Blik
hen paa ham, sad han med Hovedet bøiet ned over
Bordet og skjulte Ansigtet i sine Hænder, medens de
heftige Trækninger som gjennemfoer ham og hans
korte og stmnende Aande vidnede om en dyb og heftig
Smerte.
»Mine Ord bevæge Dem,« udbrød Karenz »De
er rørt, De græder jo.«
»Solen gjor Ondt i mine Øine,« svarede han,
idet han dreiede sig mere om mod Mørket »Fortæl
Du kun videre, — hun var altsaa ulykkelig, —
ulykkelig som jeg,« mumlede han, »fortabt?«
,,Ja!« vedblev Karen. ,,Verden var hende ikke god,
men hun vidste at skjule sin Skjæbne. Hvad hun
led det saae Ingen, det er bestandig forblevet en
Hemmelighed mellem Gud og hendes eget Hjerte.
Den Aften hun døde, kaldte hun mig hen til sit Leie
og hviskede: —- Jeg døer, mit Barn, som jeg har
levet, ubemærket og næsten uden at savnes af Nogen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
