Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
Det virksomme Liv, hvortil alle din Faders Interesser
knytte sig, vil være istand til at trøste ham, og over
Dig vil Tiden snart øve den samme Virkning. Men
foruden Eder er der endnu Een, som i dette Øieblik
beskæftiget mine Tanker, en nær Paarorende, — en
Slægtning, som jeg ikke har seet siden min Ungdom.
Man fortalte dengang, at han var død, — jeg troer
det ikke. Men siden han og jeg skiltes, er der aldrig
gaaet nogen Dag bort, hvori han ikke har leveti
min Erindring, og hvori jeg ikke bad til Gud for ham.
Naar jeg er død, er der Ingen som vil gjøre det,
beed derfor Du fra nu af for ham i mit Sted, mit
eget, fromme Vam! — glem det ikke. — Det var de
sidste Ord min Moder talte, da Fader om Aftenen
kom hjem fra Marken var hun død. —- Og denne
Slægtning, som hun aldrig nogensinde tidligere havde
omtalt, og hvis Navn hun først røbede, maaskee uden
selv at vide det, i Øieblikket hvori hun udaandede;
denne Mand, — forstaaer De, Herre! det var for
ham hun led, ham, paa hvem hun bestandig tænkte;
han var Skyld i hendes hele Ulykke-«
Den Gamle hævede sit Hoved op fra den bøiede
Stilling, hans Ansigt var ligblegt, hans Læber
zittrede, ethvert Træk røbede den umiskjendeligste, den
dybeste Smerte.
,,Ieg forstaaer Dig nok,« svarede han og nikkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
