Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
aabnede med Leons Hjælp Porten for Fogden og de
to Herremænd.
Da Karens Fader, idet han kom ind i Gaarden,
fik Øie paa Leon standsede han sin Hest foran ham
og brast i Latter:
»Naa, er Du der, din Skjelm! det maa jeg sige,
Du forstaaer min Sjæl rigtignok at volde Folk
Uleilighed, og tænker kun lidt paa, at jeg er en
gammel Mand, siden Du faaer mig til at ride hele
Natten omkring efter Dig. — Og saa at bære sig saa
dumt ad! — Fy for en Ulykke Levn! hvem skulde
have troet det om Dig? —- ride Nord paa, hvor det
var umuligt at slippe bort; — hvorfor Djævelen tog
Du ikke hellere ind til Frederieia, derfra kunde J have
ladet Eder sætte over med Færgen til Strib, og langt
lettere være slupne fra os, naar galt skulde være. —
Jeg vil ikke tale om Azor, din rare Hingst, som Du
rendte fra histoppe i Rugmarken, istedetfor at sørge
for at faae den aareladt, den skal vi da ikke faae mere
Gavn af hjemme. — Naa, hvor er saa Karen? Lad
os komme ind til hende, for at Svigeran kan faae
hende at see, han længes efter hende.«
,,Nei, jeg renoneerer,« yttrede Herremanden fra
Nebbegaard.
»Hvad for Noget!« raabte den Gamle, idet han
med et spottende Blik maalte den blege Skikkelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
