Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
med Hovedet, ,,men maaskee han dog ikke var faa
skyldig som Du troer. — Ncevnede din Moder ikke
denne Mands Navnk«
,,Jo, men det var hendes Hemmelighed,« svarede
Karen nolende.
»Hed han maaskee Vernerk« spurgte han hviskende.
,,Hvorledes! De —— De har kjendt hamk«
,,Ja, mit Barnl« raabte han, og med disse Ord
slyngede han sine Arme om Karens Hals og trykkede
hende heftigt til sit Bryst. ,,Ieg har kjendt den Mand
din Moder omtalte, og Du skal ikke sorge mere. De
banke paa Porten derude, hører Du, men lad dem kun
komme; nu skal jeg frelse eder Begge.«
J dette Øieblik syntes der at være foregaaet en
fuldstændig Forvandling med den Gamle, hans Øine
straalede, hans sammenfunkne Skikkelse hævede sig,
en svag Rødme farvede hans furede Kinder. Han gik
hen til Vinduet, aabnede det og raabte nedi Gaarden,
med en Stemme, der ikke røbede det Ringeste af den
tidligere Svaghed:
»Luk Porten op, og lad de Fremmede kun
komme ind.«
Virthe vendte sig forbauset om mod Vinduet,
hun gjenkjendte ikke sin Herre i denne bestemte og
kraftige Røst. Imidlertid adLod hun øieblikkelig og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>