Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
»Det er overmaade kjont,« sagde Herremanden,
uden at see paa Portrætet. ,,Hvem skal det forestille?«
«Du erindrer vel nok det Billede, jeg mener?«
tilføiede Verner, uden at besvare Vroderens Spørgsmaal
,,Ia vist, naturligviis, det husker jeg godt. Gud
veed forresten, hvor det er blevet af. Jeg har ikke
seet det i mangfoldige Aar, det ligger vel sagtens
forvaret i en eller anden Skuffe i den store Dragkiste,
som vi flyttede op paa Loftet efter hendes Død, men
vi sinde det min Sjcel nok. — Du skal ogsaa saae et
stort og ksont Portraet af mig, hvis Du bryder Dig
om det. Saa bliver da Alting ved det Gamle, og
jeg vil nu lade Børnene komme ind.«
Han rakte Broderen Haanden og aabnede Døren
Levn, Karen og den unge Herremand traadte ind.
»Naa, saa der have vi Dig, Du rare Pige! som
løber bort fra din Fader. — Kom kun nærmere Alle-
sammen. Herind med Jer! Til Straf for din For-
seelse, — naa ingen Græden, Tørklædet fra Øinene, —-
hvr først Dommen! — Til Straf fordi Du lob bort
med Levn, stal Du nu fordømmes til at blive sammen
med ham til din Dodsdag, hjemme paa Gaarden.
Derom er denne Mand og jeg blevne enige, og Gud
naade Jer saa, hvis I prøve paa at løbe bort igjen.«
Karen og Leon udstødte et jublende Frydestrig
Leon greb Herremandens Haand. Karen derimod ilede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
