Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
hen til den gamle Læge, der udbredte sine Arme mod
hende, og trykkede hende til sit Bryst. Den unge Pige
følte en brændende Taare paa sin Pande, medens han
holdt hende omslynget og hviskede:
«Glem ikke ham, som den Døende nævnede i sine
Bonner. Siden han voldte Moderen saamegen Sorg,
maa han idetmindste kunne bringe Datteren Glæde-«
.Naa Frossenpindl«« raabte Herremanden til sin
forrige Svigeran »Hvad siger Du dertil, er Du
bedrøvet over deres Glæde?«
»Nei!« svarede Ynglingen alvorlig og værdig
idet han rakte Leon sin Haand. »Ieg renoncerer."
,,Og alt dette kan I nu takke ham for,« vedblev
den gamle Herremand, og slog sine Arme om Broderens
Skulder. »Ham alene. Det «er den braveste Karl af
os Allesammen, og om I vil vide hans Navn, saa
er han ingen Anden end . . .«
,,Ieg er Doktoren fra Sindbjerg,« svarede Vernen
«Du har dog voldet mig megen Sorg," sagde
Herremanden paa Hjemveien til Levn. »At Du lob
din Vei med Karen, det vil jeg tilgive, men at Du
spolerede din rare Hingst, som var os til saa stor
Gavn paa Gaarden, det glemmer jeg Dig aldrig.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
