Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
heller ikke saa besynderligt, at man begynder at blive
utaalmodig herover. Eders Excellence bemærkede uden-
tvivl selv Stemningen ved Paraden i Middags.«
,,Ja, mod Dem.«
»Ganske vist, mod mig idag, men den skal jeg
nok forstaa at beherske; vil Eders Excellence ogsaa-
kunne det, hvis den vender sig mod Dem imorgen?«
Disse sidste Ord syntes, uagtet det Personlige i
deres Hentydning, at gjøre et dybt Indtryk paa
Kindelan. Efter svage Naturers Sædvane betænkte
han sig heller ikke saameget paa, atindwmme la Costas
Ret, som at tilstaa, at han. selv havde Uret.
«Nu, Hr. Generalk« vedblev Ritmesteren, »De
vit altsaa give Kvarteermesieren deres Ordre?«
«Men saa tav dog lidt, min Herre! man maa dog
have Tid til at overveie.Sagen. De iler og jager,
som om det kom an paa at løbe Storm.«
«Ak Exeelleneel« svarede la Costa smilende, «lad
os ikke tale, om at lode Storm, thi i saa Fald vilde
jeg maaskee være bedre paa min Plads end . . .«
»End jeg paa-smin, mener De formodenlig, tal
kun ud, De har hidtil ikke slaanet mig. Og hvilken
Plads vilde De vel i et saadant Tilfælde tildele mig ?«
»Natnrligviis Harme-Knude —- ester os Andre. Men
vi besinde os ikke i-Krigen, der tager man, her ønsker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
