Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
hed, som behovesz jeg har allerede begyndt herpaa.
—— Og derfor sloges vi iaften.«
Tadeos Overraskelse robede tydelig-, at han af en-
hver Forklaring mindst havde ventet denne. Han blev
staaende nogle Øieblikke, stottende sig til sin Pallask,
som·om han overveiede disse korte og afbrudte Sæt-
ninger, hvori la Costa havde udtrykt sig.
»De vil frelse os?« udbrod han endelig, »tilsvcerg
mig det, ved deres Ære.«
»Hvorfor skulde jeg sværge3« svarede la Costa.
«Hvis man ikke troede mit Ord, vilde man da fæste
Lid til min Ed ?««
»De anseer altsaa endnu en Flugt for mulig ?«
»Alt er muligt, naar man blot forstaaer at vcelge
de rette Midler.«
,,Ja vist, ja vistl« sagde Tadeo, og henreven as
alle de overstrommende Følelsen som hans uformodede
Frelse, Ritmesterens rolige og hjertelige Ord, og Be-
geistringen over hans Adfcerd nødvendig maatte frem-
kalde i dette Øieblik, slyngede han med hele sin syd-
landske Heftighed Armen om la Costas Skulder, og
trykkede ham til sit Bryst, idet han udbrod:
«Jeg troer Dem, trygt og uforbeholdent, jeg stoler
paa Dem, og beder Demfremsor Alt om Tilgivelse.
—— O, Madonnal hvor vi have taget feil af Dem.·«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
