Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
hvormeget de have taget feil as Dig. Bliv blot hjemme
i Formiddag«
La Costa rystede paa Hovedet med et sorgmodigt
Smil, idet han svarede:
»Nei Dominigol det kan Du ikke for Alvor bede
mig om. At tage Hensyn til Faren, vilde i dette
Øieblik gjelde for et Bevis paa, at man havde gjort
mig bange-, men jeg frygtet dem ikke, og jeg maa
gaa. Der gives Veie, min Sm! idette Liv, saa
steile, at Hjertet sammenkrvmhes mene vi vandre al
dem, og dog maa vi fremad, bestandig fremad, vi kunne
ikke vende tilbage, og itte hvile, førend vi naae til
Maalet. Efterat vi nu have beskæftiget os saa-
længe med mig. saa lad os ogsaa tale lidt om Dig.
— Som sagt, jeg troet, at det vil gaa idag som
igaar, og stolet paa min Lykke, skulde der alligevel
indtrasse Hindringer-, der gjorde det umuligt for mig,
som hidtil at varetage dine Interesser, faa hor nu mit
Raad, og indprent det veli din Erindring. Regimentet
vil flygte, og Du skal drage med, men ikke for Du
seet Don Venavidos give sit Bifald dertil; hvk tvrst
hans Mening og folg den; sog at naae ombord til de
Engelske, frels Dig. hils i Hjemmet fra mig, og lad
dem læse en Messe for min Sjcet Dermed har jeg
gjort mit Testament, og nu Intet mere herom. —-
Kom Dominigo, Du mit Hjertes eneste Barm-«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
