Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
La Costa aabnede sine Arme og trykkede den
halvlnælende Spanier til sit Bryst. Dominigo skjulte
sit Ansigt ved hans Skulder, medens han hviskede:
»Du vil altfaaxM
»Jeg maa,« sagde la Cofta. .,,Gaa nu, lad
mig bede. Jeg vil være alene.«
Ritmesteren gik hen til Væggen hvorpaa der var
ophængt et lille Træcrueisix, omgivet med en vissen
Krands af Buxbom. Han bøiede sig ned foran det
og mumlede nogle halvsagte Ord. Dominigo havde
foldet sine Hænder og var bleven staaende ved Døren
Da la Costa reiste sig og faae ham udbrod han:
»Endnu et Ord, Dominigol Naar Du kommer
tilbage til Alcantata« og møder en Kvinde med boiet
Ryg, og falske Blomster iHaaret som i Hjertet, saa
fast din Opmærksomhed paa hende-«
«Hvem mener Du?«
»«Hende, —- Laura de Artiges, mit Livs Forhan-
delse. —— Der maa komme en Dag, den være nær
eller fjern, da hun vil staa forladt af Gud og Men-
nesker. da hun vil fortvivle, og længes efter at gaa
vort fra en Skuevlads, hvor hun kun hostede Spotaf
Mændene, som hun bedrog, og Foragt af Kvinderne,
hvis Slægt hun vanærede; tæt hende da din Haand,
hjælp hende at sinde det Skle hun fager-«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
