Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
vilde den menneftelige Natur bringe mig til at gyfe.
For Egenkjasrligheden arbeidede hun, sinffede og bedrog
hun, i dens Tjeneste hengav hun sin Person, efterdi
hun kun havde opfattet den ydre Side af Kydsthed
og Undfeelfe, men derimod ikke den moralske. Hun
forlangte sig bestandig forhoit betalt, og stillede Prier
efter sine Indbildninger, ikke efter sit Værd; begreb.
ikke heller, at vi altid kun modtage i lamme Forhold
som vi yde. Da det omsider lykkedes mig ’at afflore
dette Bedrag, da jeg kjedet og traettet vendte Ryggen
til en faa brændemærket og befudletTilvaerelfe, forstod
hun endnu at tage sit Parti, og kjøbte sig en Marer
krone.- fom et Lokkemiddel for den Ulykkelige, til hvis
Arme og Kjærtegn hun ilede fra .mine.«
»Men siden Du engang har kunnet frigjore Dig
fra denne Kvinde, hvorfor da spilde en Tanke mere
paa hende?«
»Fordi vi aldrig ere istand til fuldkommen at
frigjore os fra vore Erindringen Jeg ligner i dette
Øieblik en gammel Soldat-, DominigoL fom vandrer
hen over den Valplads, paa hvilken han engang skam-
pede. Han foretrækker denne flade Egn. som Sandet
fkjuler ogsfom Tidsien stroer sit visne Skag over; for
enhver anden. Dette Sand har drukket hans Blod;
denne Egn fodte hans Haab, den hørte hans Seirfang
eller hans Smertefkrig Det glemmer man aldrig. ——·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
