Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
«Du elster hende da endnu?« spurgte Dominigo
forbauset.
»Nei, Du har ikke forstaaet mig, min Sonl —
Hvad der fra først af drog mig til denne Kvinde vai-
alene Tanken om hendes eensomme og farvelofe Til-
værelse, og maaskee en vis overmodig Lyst til at spille
Forshnets Rolle, der senere har straffet sig selv. Jeg
kjendte faa lidet den Kreds, hvori vi modtes, og op-
fattede dengang alene hendes Kjøn efter det Billede-
jeg havde dannet mig i mine Drømme Hvad Under
da, at jeg folte mig hendraget til hende, sog kunde for-
blive uvidende om, at Egenkjaerligheden var den eneste
Guddom, for hvilken dette kolde og hentorrede Hjerte
havde bygget Altar, at hun ikke betænkte sig paa, at
bringe den hvilketfomhelst Offer, naar det blot lovede
Udbytte, eller at fmpkke sin lokkende Rolle med et
Forraad af Talemaader« Stillinger, tillaerte Blikke og
Kjærtegn, fom maaskee vel besad Lidenfkabens Ild-
uden tillige at indeholde Kjærlighedens Varme. Alt
var et Superlativ hos hende, Tanker og Hengivelse
en Balaneeren paa et Toppunkt, hvortil man vel i
Øieblikket kunde hæve sig, men umulig forblive rolig
og dvælende. Det er imidlertid fandfynligt, at dette
Spil allerede i saa lang Tid maa have været anvendt
mod Verden, at det. omsider var bleven til Sandhed i
hendes egen Mening. Hvis man ikke antog dette,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
