Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
»See dog Joaauinal hvor han er bleven smuk i disse
to Aar, og hvor dine Øine straale! — Det er disse
melancholske og talende Øine, som Du kan takke for
al din Lykke. Men din Farve er ogsaa bleven morkere,
min stakkels Ven! man seer dog strax, at Du kun er
fodt til at være Slave. —- Fortcel nu, hvorfor Du
kommer her iaften?«
,,Jeg maatte vel komme,« svarede han, «siden
man fortalte, at Du havde glemt mig.«
«Glemt Dig2« gjentog hun, med et af disse blode
og fortryllende Smil, der tilhøre hvide Tænder og
friske Læben »Horer Du Joaquina! hvad han siger?«
Og idet hun klyngede sig tættere til ham, og ligesom
indspandt ham i Straalerne af sine morke og liden-
skabelige Øine, hviskede hun: «Saa har Du vel nu
faaet Bekræftelse paa denne Formodning-«
«De sktev mig til, at Du stod i Begreb med at
gifte Dig med en Anden.«
»Det er altsaa kun Frygt og Egennytte, som
driver Dig tilbage til mig,« yttrede hun heftig.
«Feige Natur! Du vil, at jeg skal afsky Dig-«
«Cr da ikke denne Frygt en gyldig Aarsag til
mit Komme?«
«Og Kjærlighed, og Længsel og Savn, regner
Du maaskee ikke det som bedre Aarsager3«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
