Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
»Ak Echenoque, mit Hjertes lykkelige Droml det
er jo ikke Dig, fomhor tvivle om min Længsel-«
»Ja, hvad veed jeg vel heraf? fortæl mig først
derom, saa vil jeg maale din Følelse efter min, og
bedømme, hvormeget Du fortjener.«
»Hvad skal jeg kunne sige Dig, som Du ikke
allerede veed? Det er kun Alderdom, der er istand til
at forklare Lidenskaberne, i min Alder foler man
dem hlot.«
" «Tal alligevel,« svarede hun, sorglas og sikker,
»jeg vil forstaa Dig. Sandheden har sin egen Røst
ligesom Smerten, ligesom Storm og Torden.«
»Jal jeghar længtes ester Dig ,« vedblev han,
med en Stemme, som i Begyndelsen lod usikker og
skjælvende, men efterhaanden tiltog i Styrke, Rigdom
og Kraft, ligesom de store Floder« der voxe idet de
lode fremad. ,,J den lange Tid jeg var borte, har
jeg søgt Dig i Alt, i Nattens Stjerner, i den sollyse
Morgen, i Poesiens og Musikens Verden, og jeg fandt
Dig i Alt, fordi Mindet kun behøver en Tone, et
Solgran, en Duft til Næring Jmedens jeg var borte
har jeg gjenkaldt mig ethvert venligt Ord, ethvert as
dine Kjærtegn, der som en eleetrist Straale gjennem-
strømmede mit Væsen, dit uudgrundelige Blik, din
Stemme, din Gang, de graeieuse Bevægelser af dine
smaa og blode Hænder, Alt gjenspeilede sig i min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
