Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
Erindring O min Gud! hvad stal jeg vel fortælle
Dig mere? det er ikke nær faa form, at føle Kjærlighed
som at forklare den. Jeg elster Dig, og jeg tilbeder
Dig. Det er Alt hvad jeg- veed at sige-«
»Ia, og det har Dit-ovenikjøbet fagt mig for,«
svarede hun leende.
»Nu vel! faa lad da denne Sandhed een Gang
naae fra dine Orm til dit Hjerte.«
,,Tal videre, min Ven!« udbrod hun, og lagde sit
Hoved op til hans Kind, ,,DU bliverjo grotest, jeg
lytter til det Du siger med Andagt og Opmærksomhed-«
,,O! Du fvoger, nu fom bestandig for, Du
begriber da ikke, hvad jeg har lidt,’ siden jeg modtog
dette sidste Brev, hvori man fortalte mig om dit
Giftermaal «
»Nei, men det beroer kun paa Dig, om jeg skal
faae det at vide «
»Efterat jeg havde fuldendt mine Studeringer i
Emopa, tog jeg for to Aar-siden til Philadelphia, for
at uddanne mig i Advoeaturen Jeg forlod mit Hjem
her med Haab paa Dig, jeg stræbte frem med dette Haab,
og det voxede under mit Arbeide, jeg følte en Kraft, som
jeg aldrig for havde kjendt, err Tillid og Fortrostning
til at det omsider skulde lykkes mig at naae mit Maal,
som hverken den Afstand der stilte os, eller dine lune-
fulde Breve, der borttog idag, hvad Du havde ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
