Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lsl
»Velan da! jeg vælger aldrig den gamle Senhor
Jozez Du havde ikke behøvet at tale saalænge. og
burde desuden vide, at han og alle stige skingrende
· Haner bestandig foretrække et Riiskorn for en Perle.
Men jeg gifter mig heller ikke med Dig. Jeg vil
vedblive at være min egen Herre, thi kun saalænge vil
Du vedblive at elske mig som nu. Forstaaer Du? —
Nu, saa tal dog, —- horer Du ikke?«
Under disse Ord slyngede hun sine Arme om
hans Hals, lod ham hvile ved sit Bryst, indviklede
ham i Mantillen, og traadte derpaa tilbage, kyssede
hans Øine og løb bort igjen.
«O! væk mild og naadig,« hviskede han, «som
dine Øine og dine- Læber sorjette. J dit Aashn boer
Livets Foraar, hvorledes kan da Vinteren vel bo i dit
Hjertes Hvis Du tager din Kjærlighed fra mig, saa
taget Du med det Samme mit Geni, min Tro og
al mit Hjertes Begeistring«
»Men Du maa dog være retfærdig Diago! hvad
kan Du vel forlange Mere, end jeg allerede har givet
Dig. En Kvindes Gunst maa man modtage ligesom
Blomsten modtager Himlens Dug, uden at første efter
dens Kilde. Og hvis jeg nu opfyldte alle dine Ønsker,
stig mig da, hvad vilde Du vel kunne give mig til
Gjengjeld herfor? Jeg vil være skattet, min Vent
ikke blot i mine Fortrin, thi det er Intet, jeg vil
Reifende l l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
