Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.160
Vegeistringen, vil han ikke lære Dig at kjende, og dog
udspringer alene derfra alle de friske Strømme, hvoraf
Livet drikker Forvngelfens Kraft. Endelig gives der
hos Kvinden en medfodt Trang til Efterligning; man
danner sig ubevidst efter sine Omgivelser, antager
efterhaanden deres Anskuelser, lige til endeel af deres
Manerer· Det vil Du ogsaa gjøre, og Kuglen vil
vedblive at rulle nedad, indtil et uforudfeet Tilfælde
en Solstraale gjennem Skhen, giver Anledning til
Selvbetragtning af hvad Du var og hvad Du omsider
er blevet, til Anger, til en grændsele og uendelig
Fortvivlelse Da vil Du spørge Dig selv, for hvem
Du smykkede Dig, for hvem Du har feiret dine
Triumfer, og Du vil tilsidst erkjende, at din Fremtid,
dens Lykke og al dens Forventning, ikke har anden
Horizont, end Graven og Forglemmelsen«
,,O! men saa hold dog op med denne Ligtale
’over min Fremtid-« udbrød Echenoaue, idet hun reiste
sig, »Du praediker jo som en Munk, istedetfor at tale
som en Elsker. Jeg har desuden endnu ikke sagt,
at jeg vil gifte mig med Senhor Joze.«
»Virkelig!« udbrod Diago, idet en dyb Rødme
ndgod sig over hans Kinder, og han kastede sig paa
Knæ foran Echenoqne, og greb begge hendes Hænder
,,Gjentag disfe Ord, een Gang, een eneste Gang
endnu, jeg bønfalder Dig derom.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
