Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
Den Gamle trak paa Skuldrem hans monstrende
og tvetydige Mine indeholdt ingen Trost, hverken for
Øieblikket ellet Fremtiden. Han havde beholdt hendes
Haand i sin, hun gjorde intet Forng paa at drage
dens tilbage, ligesaalidt som hun gjengjaldt det gjen-
tagne Trvk as hans. Imidlertid gav denne dybe
Fortvivlelse hende et forøget Værd i hans Øine,
Smerten, der klæder saa Faa, meddeelte Echenoqueo
farvelose og sorgmodige Ansigt et ophøiet Udtryk, han
saae desuden deri en Tilintetgjørelse af den Lykke, han
saalænge havde misundt en Anden, ligesom ogsaa
Egenkjcerligheden sandt sin Tilfredsstillelse i den Ve-
vidsihed« at det fra nu af alene vilde veere ham, der
havde Ret til at kalde Smil og Lykke tilbage over
disse henrivende Træk.
J denne Stemning lod-han sin Haand glide hen
over Echenoaues Haar, og.udbwd:
»Greed ikke, mit Barn! det ser jo Jntet skeet
som kunde give Anledning til denne dybe Sorgmodigs
hed. Jeg var en Ven af din Fader, jeg har sogt at
oprette hans Feil, see det er Alt.«
»De vil da frelse mig?« spurgte hun med en
ubeskrivelig bonlig og rorende Stemme, idet hun
kastede sig ned for ham ,og foldede sine Hænder over
hans Kna. «De vil vare mig i Faders Sted,’ og
tillade mig at blive Dem en lydig Datter?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
