Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
Han slyngede sin Arm om hende, overvandt den
blode Modstand, hun stygtsom og raadvild sorsogte.
kyssede hendes Pande, smilede, hilste og gik.
Da Calleja kom ned paa Gaden blev han standset
af Joze, der havde forladt Forsamlingen paa samme
Tid som han, og ventet paa hans Tilbagekomst fra
Echenoque med en vis ængstlig Ustaalmodighed Der
laa en ubeskrivelig Ironi i det. Blik , hvormed Calleja
betragtede Vexelagenten, idet han stak sin Arm under-—
hans, og drog ham med sig ind under Galleriet af
en nærliggende Taverne.
«Koml« sagde han, ,,lad os søge en kolig Plads
her i Skyggen, jeg er saa anstrængt af denne Dags
lange og rorende Taler, at jeg neppe mægter at staa
paa Benene-
»Hvad I ogsaa besidder for en magele Kløgt
og Snildhed, Senhor Calleja! og saa eders Ro, denne
Overlegenhed og Skarpsindighed til bestandig at vide,
naar og hvorledes der skal virkes! ved alle Helgene!
jeg har aldrig benndret noget Menneske som Eder.«
«Naa, naa, min gamle Ven! roes mig ikke saa-
meget. Du veed jo endnu ikke, hvorvidt jeg har
fortjent disse smigrende Yttringer·«
»Jeg veed kun, at J bragte Frelse, just i det
Øieblik, Alt syntes uoprettelig tabt for mig·«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
