Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
og Bevægelser udtalte paa eengang en vis veemodig
Blidhed, men tillige den samme Stolthed som tidligere
havde varet hende eiendommelig ligeoverfor Mængden-
Hun var udentvivl dadlet noget i disse Beskueres
Mening, hun var maaskee Callejas Slavinde, men
hun bar idetmindste sine Lænker med en Seirherres
Værdighed.
Callejas Samtale syntes at antyde megen For-
trolighed, han smilede, legede med hendes Vifte,
lænede sig over mod hende, saa nær, at hans Læber
berørte hendes Haar. Paa eengang sorandredes det
rolige Udtryk i hendes Aasyn, hun bøiede sig fremad,
udstødte et dampet Forundringsraab, smilede og vendte
sig derpaa imod Calleja, som forbauset havde været
Vidne til Alt.
«Gnds Moder velsigne Deml« hviskede hun, og
greb med en lidenskabelig Hastighed hans Haand.
»De har holdt Ord.«
,,Hvad mener Du, min Elskelige?«
«Diago staaer der henne ved Villen. Den Blinde!
han seer mig ikke, men han søger dog efter mig!«
»Saa hat mit Brev gjort sin Virkning-« yttrede
Calleja. »Det var hurtigere end jeg formodede· Vink
ad ham, lad ham hilse paa Dig.«
»De tillader det?« udbrod hun med et straa-
lende Blik.
M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
