Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
lidet, og indgod alene derved saamegen Kjærlighed
fordi hun bestandig gav saamegen Grund til Beundring
og Agtelse. Udbyttet af disse Samtaler havde bestandig
tidligere været en klar og fuldstændig Kundstab til et
beslægtet Indre. De lærte saa hurtig at forstaa
hinanden, paa samme Tid som de glædedes over den
noie Overeensstemmelse der herskede i deres Begreber,
Ønsker og Lcengslerl Hun havde havt Ord og Til-
staaelser for ham, som Ingen anede, Skildringer af
Tanker, Stemninger og Følelsen for hvilke det daglige
Livs Sprog synes at mangle Udtryk. Og hvilken
sand og ophøiet Storhed, hvilken uendelig Tryghed
og Tillid maatte hun vel ikke besidde, for at vove
dette, for bestandig at kunne tro og fsle sig forstaaet?
Det var maaskee ham, der først havde fremkaldt eller
vakt Bevidstheden om disse Følelser, der ligesom Frø-
kornet behøve Varme og Sollys for at svire, men
gjengivet af hende, fremstod det Modtagne bestandig
i en skjønnere og mere forædlet Form, med saa eien-
f dommelige og fortryllende Enkelthedet, i en uudtøm-
melig og afvexlende Rigdomsfylde, som mangfoldig-
gjorde og forøgede dets Betydning. Hun lignede Feen
i Eventhret, under hvis Fødder Jorden grormedes, og
i hvis Haand Alt blev til Blomster, eller Rosenolie-
glasfet, der meddeler enhver Substants, hvormed det
fyldes, Noget af sin Duft.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
