Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
antog nu, da hun ssolte sig befriet fra al Tvang, sin
naturlige Tone; den vidnede vel om megen Sorg-
modighed, men tillige om en Inderlighed og Blødhed
der syntes at kjærtegne Gjenstanden for hendes Ord.
Hun lod ikke mere til at erindre Stedet og Tilskuerne-
bøiede sig nærmere mod ham, betragtede ham og
lyttede efter det han sagde.
I hendes Maade at hote til paa havde Diago
bestandig funden en ligesaa smigrende Opmærksomhed
som en fuldstændig Overbevisning om at han blev
forstaaet. Man følte, hvorledes hun indprentede sig
ethvert Ord,s bekræftede med et Nik, tvivlede med et
sænket Øielaagz man begreb den Selvfornægtelse, der
forsmaaede at stille sine egne Evner tilskue, og foretrak
at belætes as hans. J andre Øieblikke derimod, naar
Samtalen antog et mere dagligdags Physiognomi.
forandredes Forholdet, da talede hun, beskrev og
tolkede alle disse friske Stemninger, som Aand og
Eensomhed havde næret, da blev Samtalen med hende
ligesom en Flugt af to beslægtede Fugle: samme
Vingeslag og samme Evner til at hæve sig og følges,
da vexlede Tiltale og. Svar, livlig og hurtig, som
Pilen i et Fjerboldtspil, da udfoldede hun hele denne
Rigdom og Luxus, som Enkelte bære i deres Hjerte,
Mængden kun i Klæderne; kortsagt, i disse Øieblikke
opnaaede hun altid saa meget, fordi hun kun vilde saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
