Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216 »
Lykke; og Naturen omkring os havde det samme fest-
lige og forklarede Udtryk som dine straalende Øine
Jesus Maria! mit Hjertes sodeste Droml har Du
glemt-dette Lin Erindrer Duikke vor Reise igjennem
Bjergene, da Du om Aftenen kjørte ned mod Vahia,
og Byen laa udbredt for os, medens Solen, halv
tilstoret, rødmende og mat saae ned paa Angustiner-
kirkens stive og kneisende Spir. Husker Du dine Ord,
da jeg bad Dig fortælle, hvad Du dengang sulte. sLad
os modtage det Skjønne, naar det viser sig, sagde Dus,
men ikke-forklare det. O, tænk’ Dig dog om! det er
jo Mindet om disse Øieblikke, der holdt mig opreist i
den lange, trøstesløse Nat jeg tilbragte i Feengslet
Det var mit Livs Lys, medens jeg skjælvede as Frygt
i Mørket.«
»»Og hvad frygtede Du da3«
»Hvad jeg frygtede,« gjentog han med et Suk,
bøiede sig over mod hende-, og tilhviskede hende en
Strophe, der paa Dansk omtrent vilde svare til det
bekjendte Sprog:
Naar Døren er laaset og Lyset er sluttet,
Er Den vel forglemt,. som ude er lukket-
»Hvor Du dog er eenfoldig,s Diago! g- netop
eensoldig, det er Ordet-«
Jeg maatte jo sortvivle,« svarede han, ,,idet jeg
indsaae, at enhver Kamp var srngteslos, og at ethvert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
