Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
Haab nu brister som Glas i mine Hænder Crindrer
Du Sagnet om Jodemes Lovgiver, der hele sit Liv
igjennem stred for at frigjore sit Folk fra Traeldom
han havde ofret alle sine Kræfter til dette Haab, og
da saa Aarene vare gaaede bort, da han omsider troede
at have seiret, fortalte man ham, at han aldrig skulde
naae Maalet, men førte ham vaa samme Tid op paa
Bjerget, fra hvilket han kunde oversee de Herligheder
hvorfor han havde kæmper Som Barn gjorde denne
Historie altid et sorgmodigt Indtryk paa mig, jeg anede
blot ikke, at jeg dengang graed over min egen Skjæbne
—- Nu reiser Calleja sig, og tager Afsked fra Mind-
steren, han kommer for at føre Dig bort. Farvel
Echenoaue, farvel Alt hvad jeg har elsket og haaber
paa. Hvis jeg blot havde været istand til at forklare
Dig, hvorledes jeg tilbad Dig, vilde Du- nu ogsaa
kunde forstaa min Smerte. Det er som om jeg i
dette Øieblik stod ved dit Lig, og saae dem lukke
Laaget over din Kiste.«
«Men tie dog Diagol tie! Du dræber mig jo
med dine lidenskabelige Ord. Hvis Du taler saaledes.
hvad skal jeg da sige?«
Diago hævede sine vaade Dine op til hende. Han
hvisbede med skjælvende Læber, og et straalende og
brændende Blik:
»Du skal være priset, fordi Du aabnede min Sjæl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
