Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
Joaquina havde taget Plads ligeoverfor Eches
nogne. i den krumbøiede og sammentrykte Stilling hun
lod til at ynde, hun stottede Armene paa Knæet og
Hovedet i begge Hænder, og saae frem foran sig, med
en Ro og tilsyneladende Ligegyldighed, som om hun
for sit Vedkommende var fuldkommen tilfreds med sin
Skjæbne
»Hvorfor stirrer Du saa stift paa mig, med dine
prægtige Øine?« sagde Calleja til hende. »Du seer
en lykkelig Mand, som uden Nogens Hjælp endelig har
beseiret alle sine Modstandere, og naaet sit Maal.«
»Hvilket Maal?«
,,Ret til at ligge sor dette deilige Barns Fødder,
til at see hendes Øine smile og lukke sig, trætte af Leg
og Nydelser· Men Ingen af Eder veed, hvorledes jeg
har maattet kæmpe herfor, hvorledes jeg i fire Aar
har behersket den Lidenskab, som hver Dag søgte om
Luft i Ord og Klager, viist mig kold og betegnende,
tilbagetrængt Manddommens Ild i Dybet af mit
Hjerte, medens jeg saae hende omringet af beiiende
Blikke, og alle disse klamme og dødfødte Forelskelsen
som svækkede min Vei. Du studser Cchenoque! Du
betragter mit Ansigt, Du bar ingen Ret til at beklage
Dig over dets Rynker, siden Du selv har fremkaldt dem.
Hvorledes skulde Du vel kunne ane, hvorofte jeg sneg
mig ind i din Have om Morgenen, underljobte dine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
