Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
Slaver, opsogte de Fodspor som dine smalle og blode
Fødder havde efterladt i Sandet, kyssede og knælede
for dem. Jeg gjemmer et vissent—Blad, som Du plnks
lede paa det smukkeste Sted iHaven, en salmet Sløife
en itureven og bortkastet Handske. O smil ikke! det
er jo dog kun i din Alder, at man pleier at begaa
slige Daarskaber, medens man i min sædvanlig anseer
dem for umulige. Du begriber ikke den Ældres
Lidenskaber-«
»Saa lidt som De den Yngres Modbydelighed
hersor,« mumlede Ioaauina.
«Nu er Du min,« vedblev han, idet han lod sig
glide ned paa Teppet foran hende, lagde sit Hoved
paa hendes Fødder, og bedækkede dem med glødende
Kys. »Ene og alene min, og jeg vil nyde min Lykke
i dens hele Fuldstcendighed. See! histovre paa Pynten
rager en hoi Bygning frem mellem Palmetrceerne, det
er dit Hjem, din Fremtidsbolig. Lysene glimte i alle
Værelser, man venter dit Komme. Histude, paa Val-
eonen mod Nord, ville vi imorgen Middag, naar vi
vaagne, see Solstraalerne lege paa Havet og Fiskers
baadene glide forbi, med deres hvide og røde Seil.
Du læner dit Hoved til mit Bryst, trættet og mat af
Heden, medens jeg fører Dig til en skyggefuld Plads.
Blomsterne fra Haven hilse Dig med deres krydrede
Duft, Fuglene ville synge sor Dig, en Skare as Slav-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
