Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l33
,,Jeg har det slet ikke godt,« forsikrede GazellL
— Jgrnnden er Avignon en nderst kjedelig By, alle
disse Vogne og den Stoi paa Gaden generer mig.
—— Hvad meente han egenlig med sin Luftfortoning,
Tu! og hvorfor skulde jeg være vdnn)g, naar jeg
spadserer mellem Bjergene? det gad ieg vide.«
Pooitz stod op og beredte sig paa et Svar, men
Svaret var nnodvendigt, Gajela var under sit sidste
Spørgsmaal falden i en blid Savn. Generalen blev
staaende i T·so1«en, hensunken i Beskuelsen af det
Billede, der fremstillede sig for ham. Hun havde
tabt sin Bog, han listede sig hen og knssede hendes
Haand-, hun slog ikke Øinene op, men smilte blot,
nikkede til ham og sov videre.
Det var i Avignon, denne Rast fandt Sted.
Otte Dage iforveien havde Generalen, idet han hjalp
GaFela ind i Vognen, tilfældigvis bemærket en hoi
og lvshaaret Herre, som vlantede sig i nogle Skridts
Afstand fra ham, ubevægelig, tavs, med en stor sort
Lorgnet knebet fast i Oiet, og hensunken i Betragt-
ning af den unge Dame. Uagtet en saadan Op-
mærksomhed ikke var nv for Povitz, og næsten horte
til Dagens- Orden overalt hvor GaZela viste sig, laa
der noget i denne Fremmedes tavse og beundrende Ud-
tryk, der gav ham et forskjelligt Præg fra alle Øvrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
