Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64.
Om Middagen da de hvilede og om Aftenen da de
toge til Hotellet, var den Ubekjendte der igjen, be-
standig i saa stor Afstand, at hans Nærværelse ikke
kunde synes paatrængende, og desuden med et saa
levende Udtryk af Henryklelse i alle Miner-, at man
forsonedes med ham. Hans Dragt var lysegraa, en
ganske lille Hat, formet som·en Halvtugle, af samme
Farve, hans Linned blændende hvidt, hans Handsker
hlodfarvede, hans Ansigt ikke-vrant, men lyserodt af
Solvarmen.- Han tog ind i samme Hotel som Ge-
neralen, udtrykte sig med stor Besvcer for Opvarteren
i et næsten uforstaaeligt Jargon, der tydede paa en-
gelsk Herkomst I Fremmedbogen betegnede han sig
blot med det ene Ord: Douglas; en engelsk Familie,
han traf den foregaaende Dag, havde i Samtaten
gjentagne Gange tiltalt ham med Mrjlord, det var
alt, hvad man vidste. ««J disse otte Dage blev der
regelincessig hver Morgen sendt Gazela en udmærket
smuk Buket af smaa hvide Livser, bestandigt saa
sindrigt og snildt, at det var ’umuligt at sige, hvor-
fra den skrev sig. Tjeneren og Kammerjomfruen sit
bestemt Befaling til ikke at modtage den. Derefter
bragte Opvarteren den paa en Vakle. Næste Dag
fulgte Blomsterne ind med Theservicet. Følgende
Morgen laa Vuketten paa Sædet i den Coupee,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
