Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
saae hen paa Ratino, som om den ventede, han
skulde forklare sig herover. Ratino standsede ogsaa
og fortalte de Reisende, at her var det, den unge
Englaenderiude styrtede ned, der-henne paa Pynten
havde hendes Fører søgt Døden, i det Hul foran
dem vare ni Haandvrerkssvende omkomne rinder Sne-
stormen, fra Stien hist oppe vare to unge Elskende
faldne ned, medens de drømte sig i Himlen og glemte,
at de gik paa Jorden. Der havde kortsagt ikke til-
draget sig en ulykkelig Hakndelse i hele Egnen, uden
at han ansaae det for sin Pligt at fremmane den
med alle de sørgelige Biomstaendigheder, han kunde
tilføie.
Efterhaanden som Dagen skred frem, forandrede
Veiret sig, Sollyset blev mere mat og tilfloret,
Taagen omkring Biergtoppene dannede tunge Skyer.
Opad gik det bestandig- og Maladetta, der viste sine
takkede Spidser i Frastand, vedblev bestandig at være
lige langt borte. Det lignede et uhyre stort Lig,
indsvøbt i et graat Lagen. Fyrreskoven forsvandt,
forkroblede Vuske og smaa, tynde Virketweer med
sø·lvhvide Stammer og lysegront Lov kom istedet.
Fra Revnerne i de over-hængende Klippetinder dryp-
pede Vandet ned som et bestandigt Regnveir, der-
oppesra strakte af og til den gulbrune Gemse sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
