Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
spidse Hoved ud over Skrænten, saae sig om og
lyttede efter Bjirldeklangen fra Muldyrene, som bare
de Reisende op ad Fjeldstien. Ørnens og Mus-
vaagens Unger vare krohne nd af deres Reder og
stode stive og opstillede i en Række og strakte deres
nogne Halse iveiret med skingrende Skrig, hvergang
deres Moder kredsede forbi dem oppe i Luften. Af
og til foer et iskoldt og klagende Vindstod nd fra
Klipperne Ga3ela hlev alvorlig, der var ikke længer
noget i denne barske Natur-, som kunde behage, rore
eller fængsle hende, ·Ldets og det Gigantiskes Man-
stcet opfyldte hende med Frygt og Ængstelse Hun
saae paa Foreren, og han gik og betragtede Himlen
og de jagende Skyer med en mork og alvorlig
Mine.
»Det bliver koldt og Te fryser, sagde ’Har-den-
berg, da de gjorde et Ophold for at lade Muldyrene
puste. »Hvorfor vil De ikke have Deres Foerværks
Kofte, som Ratino tilbhder Dem?«
«Jeg tor ikke tage den paa,« svarede hun smi-
lende; »De husker nok, den har havt det Uheld, ikke
at falde i - Deres Smag.«
Hun modtog alligevel Koften, svøbte sig itld i
det hvide Skind og lod Hardenlserg knappe den sam-
·men, for de droge videre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
