Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
Taagen sank tættere omkring Klipperne, et mat
og sørgeligt Dagslys var alt hvad der blev tilbage.
Af og til fik et stærkt Vindpust Skyerne til-at hæve
sig og tillod et grelt og kortvarigt Streislys as
Solen at skinne hen over Klipper11e, strax efter sor-
svandt det igjen. Kastede man derimod Blikket til-
bage, ned i Dalen, de kom sra, modte det lysegronne
Fyrreskove, frodige Sletter og midt imellem disse
Luehon, smilende i Fornsiiddagens Solglands. Nogen
steg op fra de hvide Hoteller3 smaa, bevægelige
Prikker antydede det Selskab, som myldrede nede
foran Kurhuset
»Hvad siger De om Veiret?« spurgte Harden-
berg Foreren.
»Det gaaer an endnn,« svarede Ratino dæm-
pet og boiede sig over mod hans Muld1)r, for at de
Andre ikke skulde hore, hvad Han sagde. ,,Der er
falden Sne ved Port de Venasqne og mere vil der
komme. Men han ponser paa Ondt deroppe, den
Ditevell Jeg kjender ham saa noie.«
»Hvem mener De?«
»Aanden, Trolden, Maladetta, den Forhandede.«
»Er det en Aand?«
»Ja Monseigneur smilet, men prov paa at
vandre frem og tilbage mellem disse Bjerge, saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
