Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
saaer jeg Tilladelse til at komme med til Aftensang,
før saa er det mørkt, og saa kan de ikke lee ad mig.«
»H»vorsor troer Du da, de ville lee ad Dig om
Dagen?«
Hendes Læber skjælvede, som om hnnskulde
briste i Graad. Pludselig hævede hnn sine Øine
iveiret, stod op og slog sit hvide Tørklæde tilside.
»See,« sagde hun, »jeg er jo pufkelrygget, vidste I
ikke det? — Det er den storste Ulykke, jeg har
maattet friste i mine Dage. Naar de see mig paa
Gaden, staa de stille og sige: Sikken En! og Dren-
gene verfeSteen efter mig og raabe: Hende har Vor-
herre tegnet. Var jeg ikke en Krøbling, saa kunde jeg
ogsaa arbeide og virre til større Nytte for ham
hjeimne —— Jeg vilde altid frybe op, da jeg var
lille. En Aften satte Fader mig paa sin Skulder,
saa faldt jeg ned og slog mig, efter den Tid begyndte
det Onde. Du skulde have holdt Dig bedre fast,
sagde han, det var din egen Skyld, og det var det
ogsaa. — Jnd iKirken kommer jeg alligevel, for hver
Løverdag Aften, naar Ane Lisbeth feier Gulvet, og
Fader er gaaet til Herberge iKolding, har hun givet
mig Lov at gaa heelt op for Alteret til Billederne.
Saa see de Allesammen saa venligt ned paa mig,
meest dog Moder Marie i den blaa Kjole. Om
-
oZk R
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
