Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tkksstssc »·kk«x—— kksks
—cks—55·skfk———»5ks—kss k- k Lig-3 k-
-— ·««1—-ss-; - .-.
-’ Ykzssk FITEMIYE
68
Sommeren, naar Solen skinner igjennem Vinduet,
komme Svalerne flyvende ind ad den store Rude,
som er gaaet isthkker, de sirtte sig da og kvidre paa
de gamle Faner, saa er det, ligesom om hun siger,
jeg skulde betro hende Alt, hvad der ligger mig paa
Hjerte. En Aften, da jeg var forknht og bad hende
viere saa god at tage Lidt af det svirre Kors fra mig
og lade mig blive til Velsignelse for Nogen, saae jeg
livagtig, at hun gjorde Tegn ned til mig, første Gang
nikkede hun lidt, men næste Gang nikkede hun mere
og smilede tillige. Engang var hun vred, det var
ved Kyndelmisse, da Moder laa paa Sotteseng, saa
kom jeg ogsaa herop og bad hende saa mindelig, om
hun vilde gjore hende rask igjen, men hun lod, som
hun horte det ikke, og saae heller ikke paa mig,
maaske var det fordi hun fros, eller fordi jeg ikke
var kommen for, men jeg kunde jo ikke, jeg maatte
vaage hjemme.«
Det fortalte Ellen, og den fremmede Mand
lyttede opinierkfomt til. Han sad paa Morten Vinges
den store Gravsteen ligeoverfor hende og tegnede med
sin Kirp i Sandet og blev ikke træt as det, hun be-
troede ham.
Nu var Sommer-en kommen, og Arbeider ved
Taarnet skred hurtig fremad. Da de naaede Sankt
s·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
