Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
blaa, tilsidst graalig, Froerne i Horsens Egne gjen-
toge enkelte Koin af deres halvgletnte Foraarsnielodi,
en lyssky Solsort floitede i Buskene ovre i Bjerge-
herred paa den anden Side Soeu, og Skaden skog-
rede paa sin Pilegren, naar den saae en Oddcr
komme tilsyne og liste sig op langs med Aabredden.
Hun gik endnu ved hans Side, uden at agte
paa den gamle Farbroder, som flere Gange havde
minder hende om at tage hjem. Hun syntes ligesom
at indaande hans Hjertes Lovsange, lirnede sig fastere
til hans Arm, betragtede hans smukke, bevægede Trirk
og det Forklarede, som hendes Smil, hendes fristende
Øine udbredte over dem. Langsomt og dvirlende git
hun og lioiede sig forover, for at ikke et Ord, et
Tonefald as hans skirlvende Stemme skulde undgaa
hende. Nede fra Dansepladsen lod Mængdens Jubel
og Latter som en fremmed Verden for dem, Lysene
glimtede mellem Lovkvistene, Musiken klang, Manden
med Stortrommen trakterede sit Justrument med en
Kraft, der overdovede alle de Andre, Stjernerne lys1e,
s— han lagde ikke Mærke til Noget af alt dette, saae
ikke andre Stjerner, end de to, der straalede for ham
under hendes halvtsaenkede Øienlaage
»Nu maa jeg tage hje1u,« sagde hun endelig.
»See ham derhenne, min Farbroder, hvor han staaer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
