Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
Sideblik til Manderup, »men forandret Jer har I
alligevel, — og saa, sikken en Dragt! Floil og Silke
og Corduan og gyldne Smykkeri — hvis min salig
Broderkone havde klædt sig paa den Viis, kan det
nok være, lille Manderup ikke havde bragt slet saa
tung en Pengekifte ind paa Halkjcrr, som han gjorde.«
Næste Morgen var Laust Pallesen oppe med
Solen. ,,Nu skal Du bare lade mig gaa min egen
Gang,« sagde han til Manderup Due. ,,Vil Du ud,
saa tag Dig en Hest, vil Du blive hjemme, saa faae
Dig et Spil Dam, jeg gaaer saadan og lusker om-
kring, med et Øie paa hver Finger.« Han vendte sin
Broderson Ryggen og gik ned i Stalden.
»Det er nogle retfkaffens Dyr, J har faaet Jer,«
sagde han til Staldkarlen, ,,til Stads at sige, for
hvorvel de see hevngjerrige og adrette ud, er de dog
lovlig kleine til at forrette noget Nyttigt.«
»De ere ogsaa kun til Stads,« var Svaret.
»Den hvide Blommede der er hendes Naades Livhest.«
»Rorer hun den dygtig?« spurgte Lauft, ligesom
tilfældig
»Engang imellem.«
»Saa følger Du vel med, — ja det kan jeg
tænke Rider Du og hendes Naade alene? — altid?
Det maa være lovligt kjedsomt for den unge Frue.
s (.·-s-..- - s- q k–c
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
