Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 208
»Hvorfor hader Du Jens Saltoft?« spurgte
Palle
»» am som de Andre,« svarede Claus.
»Ham meer end alle Andre. Hvad Ondt har
han gjort Dig? Det vilde jeg gjerne vide.«
Claus Hund brast i Latter. »Du skal virre
Dommer,« sagde han. »Kom her hen i Lysningen,
see det lille, sannnenfaldne Huus histnede, Maanen
skinner bleg og blaalig, som om den kastede et Lig-
klcede over det. Der boede jeg paa Jens Soltofts
Grund og bjergede mig, som jeg kunde bedst. En
Dag red Herremanden og hans Søster paa Iagt,
imens min lille Son laa udenfor og legede med en
Pind i Sandet. Hundene goede ad ham, han slog
efter dem med en Steen, Herremanden blev vred og
pndsede dem paa Drengen. Jeg vcrrgede for ham,
saa bed de mig i min Kind, hvor Du seer det store
Ar, derfor kalde Folk mig Claus Hund, men min
Dreng bed de i Halsen, saa han dode derefter. Da
Storken kom igjen, dode ogsaa min Hustru. Nogle
meente, det var af for strengt Arbeide, det kan ogsaa
vrere det var af Sorg over den lille Dreng. Saa
tænkte jeg, der kommer vist en Regnskabsdag, Herre
Jensl —— og nu er den kontmen·«
Claus havde sat sig paa en Steen, han stottede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
