Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
Hovedet i begge Hænder og saae ned for sig, hans
Ord lode huult og dæmpet, det var som om han
talte med sig selv.
»Jeg har hort Folk lovprise din Hustru,« sagde
Pulte. »Min Moder fortalte mig, at hun var from
og blid.«
Claus sad lidt uden at svare. »AkPalle, Palle!
hvad en Kvinde kan være for en Mand, det skulde
Du vide. Først ammer hun os med ssin Melk, siden
med sit Hjerteblod.«
»Har hun da lært Dig Hævn imod den Herre-
mand?«
»Den Nat hun døde, tog hun min Haand og
hviskede: Glem det, for min Skyld, lad det være os
der give, og dem der modtage. — Jeg tav og blev
ved at trælle som for, jeg saaede og lod ham høste,
men jeg glemte ikke. Nu lysner det, nu er min
Time kommen. — Du skal gaa med os, Du er klogere
end de Andre, Du forstaaer at lægge Raad. Hvad
kan vi To ikke forrette?——hjælpe dem som klage, høre
Lovsangen fra de Frelste. — Hvad vil Du deroppe?
See paa hende, holde af hende, det Herregaardsbarnl
vinde hende? i en Ligsærk? ja, i en BryllupskjoleP
aldrig. Du vil komme som et Lam fra en Torne-
busk: Ulden hænger paa Grenen. — Herremandens
14
-..— -Z
-— Iqudsssioksthsss
I - · « fiwa -,-s-:·s;;·—-,,-——— «- ssxssstxagpsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
