Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
torrede sine Øine skjøndt han ikke græd og sagde, at
hendes Sorg gik ham ncrr til Hjerte. Han havde
ogsaa mistet en Dreng, den lille Ole, som Fruen nok
l)uskede, ham den forbandede Hest sparkede ud iVand-
hullet, saa han baade blev slaaet ihjel og druknede
paa een Gang. Det var egenlig ligesaa galt, som
om han havde mistet to Drenge. Med denne For-
sikring gik han ned til de Fremmede
Jnde i Salen stod Palle ved Vinduet, som vendte
ud mod Skoven. Ellen kom hen til ham, hendes
Ansigt var blegt og Øinene fulde af Taarer. Hun
saae paa ham, men sagde Intet.
»Er det for den Døde, Du græder?« spurgte han.
»Nei, for den Levende. Jeg troede og blev skuffet,
jeg havde dit Ord nodig, men ikke din Kniv.«
Han greb hendes Haand og hviskede: »Er der
ingen Naade for mig?«
»«Jngen Naade og ingen Frelse,« svarede hun.
»Du har selv afsagt Donnnen. Vi To maa skilles.«
»Det er dog ikke den Døde, der skiller os. Jeg
maatte handle, som jeg gjorde. - Reiste han sig op
fra chrlene og haanede min Moder igjen, saa gjorde
jeg det Samme. Idag seer jeg klarere end igaar,
idag har jeg forstaaet, at jeg kun er en fremmed og
vildfarende Fugl heroppe mellem Eder, jeg mangler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
