Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-’-«i
l .
)".i
11
lss
: l-
s. ··«
, .
zsxc
, i ·
1 4
«
djff
Es-
73
,.;.::x»
, - « 3" stksxkxj
–.-z-
224
Axels Ord, Axels milde Sæder, deri stikker det. —
Koml« udbrod han pludselig, »kom og lær mig dem,
jeg skal sidde stille ved din Fod og lytte og lytte efter,
hvad Du siger. — Kom! jeg skal bygge Dig et Huus,
saa tæt og saa godt, at aldrig Kiv og Splid skal
trænge ind i det. — See paa mig, Du! jeg er ung,
jeg er stor og stærk, jeg vil arbeide for Dig, som
ingen Anden, dække Dig for Sorgen med mit Bryst,
bære Dig over Noden i mine Arme. Jeg vil leve,
handle, taale og lide for Dig, som en Moder for sit
lille Barn! kom Ellen!«
Hendes Bryst bevægede sig heftig, som om hun
kæmpede med sig selv, hun var blegere end for og
blev ved at see ned paa Gulvet, medens hun svarede:
»Du taler selv som et lille Barn; hvorhen skulde
vi vel flygte, vi, sont maa skilles og vandre hver sin
Vei i Fremtiden?«
»Godtl« sagde han trodsigt og strøg sit lange
Haar tilbage fra Panden. »Saa gaaer jeg da, selv
om Du nu bad mig om at blive, jeg gik dog allige-
vel. — Hvorhen troer Du? — til dem, som stoie og
skrige derude? til de sorte og rode Faner? — Jeg vil
ikke have mere med det Bonderpak at bestille. Jeg
har ingen Sag at kæmpe for. Jeg vil sidde og
vente og tove derude, hvor de lade mig og min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
