Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
dengang, hun døde af Sorg derover. — Kan Du
saa regne Ud, Herremand, hvad jeg vil Dig?«
Jens Soltoft vovede ikke at see op, han sad og
pillede paa Dugen, enhver Sætning, Claus kom med,
traf- ham som et Kolleslag. Der var heller ingen af
de Andre som talede. Under denne Tavshed reiste
Palle sig fra Bordet og gik hen til Claus. Bonde-
hovdingen lod, som han ikke saae ham og vendte sit
Hoved til Siden, men Palle lagde sin Haand paa
hans Skulder og sagde:
»Bliv kun ved! Du har vist meer at sige.
Claus vil hævne sig, det kan I vel begribe, men han
er ingen Landeveisrover, der lusker om i Mnlm og
Nat, og drælier sin Fjende bagsra, Ti mod En. Han
er en Mand med et modigt Hjerte. Det skal J faae
at sande.«
»Ti dog stille Du,« sagde Elaus heftig, »der er
Ingen, som taler til Dig.«
Palle vedblev: »Claus har fortalt Jer om sit
Huus dernede, som ligger i Ruiner, om sin lille
Dreng, som Hunden bed ihjel, jeg skal fortælle Jer
om hans Hustru.«
»J Jesu Navn! tal ikke meer om hende,« raabte
Claus bønligt. »See Palle, see! — i den Forsam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
