Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
ling blev din Fader myrdet, der sidde de, som sloge
ham ihjel. Tænk Du paa det.«
»Jeg vil heller tænke paa det, Du sagde igaar
Nat,« svarede Palle. »Sorg kalder ikke de Døde
tilbage, det gjør Havn ikke heller. Veed J, hvad
hun gjorde, Claus Hunds Hustru, den Nat hun døde,
hun havde lidt meget og seet alting briste for sine
Øine, — hun bad sit Fadervor for dem, der knugede
hende til Jorden.«
»Det gjorde hun ikke ,« raabte Claus heftig,
»det gjorde hun ikke.«
»Jo, hun gjorde, og saa soiede hun til, da
Døden laa om hendes Hjerte: Du skal glemme dem
Claus, for min Skyld, lad det vare dem, der mod-
tage, os, der give. — Det nikkede Du til, det
lovede Du Clausl i·kkesandt?«
Clans havde soldet sine Hænder over Kniven,
han saae ned for sig, men vilde ikke svare.
»Naa, Clausl« raabte En af Folkeue »Giv
saa Tegnet.«
»Ja, lad det faae en Ende,« raabte de Andre.
Claus hævede sit Hoved og sagde: »Hold Mund
derhenne, lad ham tale.«
»Ja, nu har jeg ikke mere at sige,« svarede Balle-,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
