Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
« -.—-.-———-.-.s-—c-. .- .
50
Ingen, man finder en Urne med lidt Aske i dem,
en Flintesteens Pilespids, en Ravperle eller en
Steenoxe, — det er alt hvad der blev tilbage af
ham, de reiste Høien for.
Hvor Bakkerne svandt og Egnen sænkede sig,
blev Heden til Mose. Græsset skjulte ikke længer
det revnede og sorte Tørveland, store Buske af
Kjæruld viftede deres Frø henover det. Dale og
langstrakte Fordybninger i Jordbunden betegnede de
gamle Flodleier, sammensunkne Diger det Værn, man
havde reist imod dem, paa en Tid, da Bysnm var
en havomslydt Ø, og Oldenvvrden og Meldors fryg-
tede for at blive det, hvergang Hoivandet og Spring-
floden kom. Overalt hvor Øiet saae hen, mødte det
Minder fra Forgangenheden. — Hvad har dette
Land ikke været Skueplads for! Først kom Stormen
og Havet og mærkede det, dernæst knyttede Sagn
og Eventyr sig til enhver Høi, enhver gammel Bakke,
endelig bredte Kæmperne deres Bedrifter over dem,
og Folket gaaer endnu omkring paa denne store
Valplads, alvorlig, sørgmodig og grublende, som
om det bar paa alle de gamle Minders Vægt
Ovenfor Tensbyttel holdt Viben pludselig stille
foran en lille, opkastet Jordhøi, i hvis Top der var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
