Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
adelige Blod oprores ved at Du staaer og seer paa
mig, Du — en Bonde.«
Viden sad i Vinduet og prikkede med et Halm-
straa ind i et stort Spindelvcem han rystede paa
Hovedet-
»Aa« sagde hun sorglos, ,,nu er det jo Ingen-
ting, Luften er mild, og Solen skinner, men imorges,
da jeg gjorde Jld paa, —— det var saa koldt og
klamt herinde, Jlden vilde ikke brænde, Nogen fra
Halmen var nærved at kvcele mig, jeg fros, jeg gav
mig til at græde-; ja Du smi·ler, men jeg græd
virkelig, jeg tænkte paa min Barndom, hjemme hos
min Moder, da de fredede om mig, kjælede for mig
og ikke taalte, at Vinden blæste paa mig. —— De
Tanker gjor ikke godt Viden i det Liv, jeg her maa
finde mig i. Te skulde blot vide det, min fornemme
adelige Slægt, som ligger ovre paa Kirkegaarden,
at deres lille Beate maa staa her foran den rygende
Siebeballe — Jeg troer, de vendte dem i deres Grave.«
,,Terfor skal Du heller ikke gjøre det oftere.«
»Hvad vil Du sige dermed?« "
»Det bliver vist sidste Gang, Du vasker Strimler
og Kniplinger i dine Dage. Jeg har spurgt sære
Tidender denne Morgenstnnd Kjender Du gamle
Jomfru Ahlefeld til Jungkleve?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>